Lej en Campinghytte
- når teltferie er for primitivt
 
Her kan din familie nyde campinglivets glæder i en hyggelig træhytte i ferien eller ved andre lejligheder.
 
 Campinghytter udlejes fra 1. april til 31. oktober
OBS!: 
I højsæsonen er der stor efterspørgsel, derfor anbefaler vi at bestille i forvejen. Fra 27/6- 31/8 udlejes alle hytter for min. 3 døgn, Lejer du en uge får du en rabat på kr. 155,- og ved 2 uger rabat på kr. 465,-
 
Vi har 8 hytter (kategori 3) -  2 hytter med 4 sengepladser og 6 hytter med 6 sengepladser, hvoraf 2 er placeret på hems.
 
Alle hytter er udstyret med dyner og hovedpuder samt gode madrasser til en behagelig nattesøvn. Der er naturligvis spisebord og stole samt kommode til jeres tøj. I køkkensektionen finder du kaffemaskine og termokande, 2 kogeplader, køleskab m. lille frostboks, service til 4 eller 6 personer, gryder og pande samt køkkenredskaber til at lave en hyggelig familiemiddag som også kan tilberedes på fælles grillene under åben himmel. Der er ikke indlagt vand, men vandpost finder du ca. 20m fra hytterne. Derudover er der havemøbler på terrassen til forhåbentlig mange solskinsdage. Brusebadet benyttes uden betaling og er indregnet i prisen, og ligeledes er varme i hytten inkluderet.
 
Børnestole og -senge kan lånes uden beregning, du skal blot skrive det i rubrikken: Individuelle ønsker – så vil det stå klart til Jeres ankomst.  
  
 
Vi håber at du og din familie får et fornøjeligt ophold
 
Med venlig hilsen 
Lars, Torben og Thomas 
Hundige Strand Familiecamping